Facebook
top-uptime

Firmalogo - Din virksomheds DNA

Hvorfor få nyt og professionelt logodesign?

Et logodesign er ikke bare noget, du lige ryster ud af ærmet. Det er, og bør være, en stor beslutning for enhver virksomhed at få et nyt logo og implementere logodesignet i alle grafiske produkter. Altså det, der tegner din virksomheds visuelle identitet. Uptimes grafiske afdeling har mange års erfaring i udarbejdelse af virksomhedslogoer i et helt unikt design.  

Firmalogo fra nogle af vores kunderLogofolio

Se udvalgte eksempler på logodesign udarbejdet af vores grafikere

Dit logo er din virksomheds DNA

Et professionelt firmalogo er ikke bare et flot grafisk design du kan sætte på din markedsføring. Dit firmalogo skal indeholde din virksomheds værdier og skal virke som dit ansigt til omverdenen. Dine kunder, samarbejdspartnere og leverandører skal kunne genkende din virksomhed gennem dit logo og omvendt.

En lille øvelse er at tænke på de største brands og hvordan deres logoer ser ud. De ændrer sig ikke meget, men de bliver alligevel opdateret med tiden, men alle ved hvad deres værdier er og det kan ses i logoet. Det samme skal dine kunder kunne gøre med dit.

En logodesign, der popper op for de flestes indre øje, er Google. Google har valgt at holde logoet helt simpelt ved blot at skrive deres eget navn. Og her leger de med farverne for at vise Googles værdier. De bruger primære farver i alle bogstaver på nær "l'et", der afviger med sekundærfarven grøn. Farverne skal symbolisere, at Google er lige så genkendelige som de primære farver, som alle børnehavebørn lærer i dag. De ønsker ikke at fravige Googles vision og værdier, og derfor benytter de én enkelt sekundær farve for at symbolisere, at tech-gigtanten ikke nødvendigvis følger reglerne, men er innovative og visionære med blik for det, der er muligt.

Dit firmalogo skal holde længe

Et firmalogo skal holde i årtier og ikke være baseret på flygtig mode. Du kan delvist opdatere dit logo, så du følger tidens grafiske moder og ikke sidder fast med et design der mest af alt hører hjemme i 90'erne. Men de grundlæggende værdier og det, der gør dit firmalogo genkendeligt, skal bevares. Derfor er tilblivelsen og beslutningen både vigtig og vanskelig. Du ændrer ikke lige et logodesign, når først det er besluttet og implementeret. Det er jo din virksomheds DNA, som man siger.

Vi er med fra de første tanker til dit nye firmalogo er udarbejdet, godkendt, implementeret og i fuld flyvehøjde. Dit logodesign står ikke alene. Det bakkes op af en professionel visuel identitet – også kaldet grafisk linje, som sikrer, at den røde tråd går igennem alt fra e-mailsignaturer til grafiske præsentationer, tryksager, folier, annoncer og hjemmesidedesign.

Logopakke

Når vi designer dit nye firmalogo, får du altid en logopakke med. En logopakke består som regel af:

  • Ai/EPS filer
  • Trykklar PDF
  • WEB (jpg, svg)

Vi tilpasser naturligvis logopakken efter dit behov. Du har også mulighed for at få tilrettelagt en grafisk farvepalette. På den måde sikrer du dig, at du og dine samarbejdspartnere hele tiden anvender de helt korrekte farver. Paletten viser typisk farverne med hertilhørende CMYK, RGB og #HEX-kode. 

Designguide og logo

Har du brug for hjælp til at sikre, at din grafiske linje passer hele vejen rundt? Vi tilbyder at udarbejde en designguide, hvori vi beskriver implementering af dit nye logo i en udførlig manual. Hermed sikrer du, at kreativiteten ikke får frit spil hos dine underleverandører og rundt i din virksomheds afdelinger.

Vores grafiker Melanie har skrevet et lille blogindlæg om, hvordan du sikrer kommunikation i din visuelle identitet. Læs hendes indlæg om grafisk god kommunikation.
 

Ønsker du tilbud eller en snak?

Vi ringer dig gerne op, hvis du vil vide mere om vores ydelser og produkter.

Ja tak,  jeg vil gerne kontaktes 

 

Website © UptimeFjernsupport Åbn fjernsupport