Facebook
top-uptime

Tilbage til listen

23. juli 2018 | af Melanie Birch

Bannerannoncering

Læsetid: Ca. 8 minutter

En gammel hund kan også lære nye kunster. Bannerannoncen har været udskældt gennem de sidste 18 år, hvor den har været en fast del af det digitale billede. Langt de fleste har kun målt i antal kliks på banneret. Selv om kliks selvfølgelig stadig har stor indflydelse, har banneret i dag langt mere potentiale. Et banner kan spille en afgørende rolle for din markedsføring, hvis det bliver brugt korrekt. Det er vigtigt, at banneret konverterer og hjælper dig med synlighed og med at generere leads, som fører til nye kunder.


Et banner rummer en masse potentiale:
•    Branding - Skab kendskab og dækning i markedet
•    Branding og kontekst - Målret skarpt efter brugeradfærd
•    Branding og fokus - Styrk kreative og involverende muligheder
•    Kan optimeres løbende
•    Banneret er et skalerbart medie
•    Kan øge kendskab, som afspejles i direkte trafik over tid og flere brandsøgninger

 

Hvor kan bannerannoncer anvendes?

Bannerannoncer figurerer rigtig mange steder. Du tænker måske ikke over det, men du ser dem dagligt i internettets store univers. Du støder typisk på dem på hjemmesider som aviser og salgssider som Gul & Gratis, DBA og Youtube.

 

Det gode bannerdesign

Du har i alt 2-3 sekunder til at fange brugerens opmærksomhed. Derfor skal din bannerannonce være god og iøjnefaldende. Når du skal designe et banner, er der fire vigtige grundelementer, som du skal have med:

1. Logo/afsender
Din bannerannonce skal have en klar afsender. Dit logo skal være statisk og ikke animeret.

2. Produkt/ydelse
Er dit produkt et fysisk produkt, en service eller et arrangement? Anvend illustrationer og billeder, der understøtter budskabet. Har du ikke et produkt, men tilbyder en service, forsikringer eller abonnementer, så handler det om at skille sig ud. Find f.eks. en sjov vinkel. Løser du et problem eller udfylder du et behov hos brugeren, så er det måske her at du skal sætte ind. Kommuniker, hvad brugeren får ud af at bruge din ydelse eller service.

Eksempel på en humoristisk måde at annoncere sit produkt på:Eksempel på humoristisk bannerannoncering

3. Et klart budskab
2-3 sekunder er ikke lang tid. Vær skarp og præcis i dit budskab. Din annonce skal som udgangspunkt fortælle en historie, hvor brugeren kan skippe starten, slutningen eller din pointe, og så alligevel forstå meningen.
Din historie kan være spændende, sjov, skræmmende eller hvad der nu giver mening for præcis din kampagne eller produkt.

Mange begår den fejl at fylde for meget tekst på banneret. Drop din hjemmesides webadresse – brugeren lander der jo alligevel, når de klikker på dit banner. Drop telefonnummer, adresse og åbningstider. Hold det simpelt og skarpt, så brugeren forstår dit budskab og reagerer på det.


4. Call to Action
Hvis du har fanget brugerens opmærksomhed, så er det vigtigt, at du fortæller, hvorfor at han eller hun skal klikke videre. Denne knap kaldes en Call to Action-knap, forkortet CTA. Statistikker viser, at et banners performance falder med 65%, hvis det ikke indeholder en CTA-knap.
En knap er en knap, så derfor skal den selvfølgelig også ligne en. Tænk over den tekst, som du placerer i knappen, og formuler den i bydeform. Skal du sende brugeren videre til en landingsside, vil det typisk være ordene ”Læs mere”, ”Se tilbud” eller lignende. Tænk over, hvad der passer bedst på dit produkt. ”Køb nu” er f.eks. god at bruge på bannerannoncer til en webshop.


Oversigt over placering af de fire grundelementer i et banner:
Bannerets opbygning - Uptime Web og Kommunikation

 

Hvilke format skal mit banner have?

Der findes et hav af formater på bannerannoncer. De mest anvendte i dag er:

Topbanneret:
Format: B:930px x H:180px
I dag placeres topbanneret ikke kun på det attraktive spot på en hjemmeside. Det placeres også mellem indhold og i bunden af en hjemmeside. Formatet er effektivt og forholdsvis let at designe, da banneret har bredden og en god højde.

Artikelbanneret:
Format: B:300px x H:250px
Som navnet antyder, er dette format som regel placeret sammen med indholdet på en hjemmeside – enten direkte integreret eller ved siden af indholdet. Placeringen af artikelbanneret i siden er nyttigt, da det er placeret i brugerens synsfelt. Artikelbanneret er også forholdsvis let at designe, og det passer specielt godt til videoelementer.

Stickybanneret:
Format: B:160px x H:600px
Stickybannere er de, der typisk følger med brugeren, når man scroller ned over siden. Fordelen er, at det klassiske stickybanner altid vil være i brugerens synfelt. Ulempen kan dog være dét at designe selve banneret pga. dets begrænsede plads og svære format.


Andre nyttige formater:

Leaderboard:
Format: B:728px x H:90px
Formattet anvendes ikke så ofte på hjemmesider længere, og bliver derfor tit fravalgt. Dog er dette et format stadig tilgængeligt i Google Display Netværk, når du annoncerer via Google.

Gigabanneret:
Format: B:930px x H:600px
Favoritten over alle bannerformater. Formatet giver designeren mulighed for at lave både interaktioner, animation med mere blikfang og mere plads at arbejde på. Har du som annoncør mulighed for fast placering på siden, er dette format helt klart at foretrække. Dog er de fleste udbydere af annoncepladser begyndt at lægge dette format langt nede på siden.

Dobbelt Stickybanner:
Format: B:300px x H:600px
Stickybanneret er også en helt klart favorit blandt alle formaterne. Ligesom det klassiske stickybanner, er dette også placeret i siderne på hjemmesiden og følger brugens synsfelt ved scroll på siden. Designmæssigt er der flere muligheder grundet det større format.

Mobilbanneret:
Der er flere formater til mobilbannere:
Format 1: B:320px x H:320px
Format 2: B:320px x H:160px
Format 3: B:320px x H:80px

Behovet er, ligesom responsive hjemmesider, steget i takt med at internettrafikken på mobile enheder er eksploderet over de senere år. På mobilen arbejdes der inden for mere faste rammer. Derfor er der heller ikke ligeså mange formater at vælge imellem.

På mobilbannere er der rig mulighed for at udnytte alle de fede gestures, features og effekter, man som bruger har adgang til via mobilen. Du kan f.eks. anvende Swipe, Shake, Pinch, Touch og mobilens accelerometer. Se en dybere forklaring på disse længere nede i artiklen.

Brug interaktion til at skabe dialog med brugeren. Tit fravælges disse Rich Media annoncer, da de er mere komplekse at producere.

Hvad må banneret fylde?

Det er forskelligt fra platform til platform. Men i dag sættes der typisk begrænsninger for, hvor mange kilobyte banneret maksimalt må fylde. Forhør dig ved din annonceudbyder.

Interaktion på bannerannoncer

Skal dit banner ikke være statisk, men have en form for animation? Det er klart at anbefale. Animerede bannere kan produceres i filtyperne GIF og HTML5. Jeg vil dog anbefale dig at vælge HTML5, som i dag kan læses af alle browsere. Derudover fylder HTML5-filerne ingenting sammenlignet med f.eks. GIF. Mobile first vil også her være i fokus.

Video:
Brugere elsker at blive underholdt. Dette gælder også på bannerannoncer. De levende billeder taler for sig selv og er relativt nemt af arbejde med.
Se et eksempel her.

Hotspot:
Hotspot er en effektiv måde at skabe interaktion og få brugeren til at bruge længere tid på din annonce. Et hotspot er f.eks. et link til flere oplysninger placeret inde i banneret. Her kan du informere brugeren om dit produkt, se billeder mm. Se eksempel.

Billedgalleri:
Har du flere billeder af dit produkt eller flere produkter, som du gerne vil vise brugeren, kan du med fordel implementere et galleri. Det er forholdsvist simpelt at opbygge og du giver brugeren mulighed for at bladre rundt.

Interaktion på mobilannoncer
Swipe:
Den mest brugte gesture på mobiltelefonen udover touch er, at du kan swipe. Det har du også mulighed for i et banner. Formatet på et swipebanner er 3D Cube. Med Swipe kan du, ligesom med galleriet, præsentere brugeren for et eller flere produkter eller ydelser. Du kender det typisk fra bilforhandlere, som viser en bil, som du kan ”trække” i og se fra alle vinkler.

Scratch:
Skrabeloddet kender vi alle, og du er sikkert også stødt på det i forbindelse med en adventskalender pr. mail fra Imerco, Bilka eller lignende. Denne funktion fungerer rigtig godt på mobilen. Få brugeren til at interagerer med din annonce, ved at bede dem om at skrabe lige netop dit tilbud frem. Brug det eventuelt også til en konkurrence.

Gyro:
Gyrometeret i langt de fleste nye smartphones registrerer, om du drejer og vinkler din telefon. Udnyt denne funktion i din bannerannonce og få indholdet i annoncen til at bevæge sig sammen med brugeren.

Shake:
Ligesom Gyro-interaktionen, kan du benytte shake-funktionen i mobilen. Lav et banner, hvor du får brugeren til at ryste mobilen, for at ”se næste produkt”.

Google Rich Media Gallery har en god portfolio, hvor du kan blive inspireret til din bannerannoncer. Se her.

 

Rich media er et godt valg

Rich media betyder i bund og grund, at din bannerannonce er animeret og indeholder f.eks. video, lyd eller andre elementer, som får brugeren til at interagere med indholdet. Vi kan se på statistikkerne, at Rich media leverer bedre click-trough rates end de klassiske statiske bannerannoncer. I lille Danmark ligger Click Trough Raten faktisk på hele 0,17%, hvilket er ganske udmærket! En rettesnor er, at ligger den på ca. 0,20%, så går det rigtig godt.

Bannerannoncer click-rate - Uptime Web og Kommunikation
Se eksempler på gode Rich media bannere her.

 

Mål på bannerets aktivitet og bliv klogere

En rigtig god måde at læse brugerens adfærd på, er ved at lægge et heatmap på annoncen. Et heatmap er baseret på x- og y-akser, og det måler brugerens adfærd med musen på computeren eller fingeren på mobilen. Dog er det kun muligt, hvis annoncøren går med til dette. Nogle annonceudbydere tilbyder også statistikker over aktiviteten på banneret i den kørte periode.

 

Bannere på Facebook

Du kan med fordel genbruge indholdet fra dine displaybannere som videoer til annoncering på Facebook. Facebook godtager filformaterne MOV og Mp4.

 

Nyttige links

Her er en liste over værktøjer til at producere bannerannoncer, hvis du ikke selv er en haj til HTML5 og CSS.

www.google.com/webdesigner
Google tilbyder et gratis værktøj, hvor du kan producere animerede bannere. Dog er 3D Cube ikke muligt i deres nuværende version. Google Web Designer har flere standardtemplates liggende, som du frit kan benytte. Derudover kan du logge ind med din Google konto og gemme dine bannere på Google Drive. Har du lyst til at lære mere? Så se alle Google Web Designers guides her.

www.bannernow.com
Ønsker du et program, hvor du både kan producere dine animerede bannere, men også trække statistikken over din Google Ads account? Så er Banner Now en god løsning. Versionen her ligger dog stadig i Beta, og er i øjeblikket svær at få adgang til. Men jeg glæder mig til at se, hvad de kommer op med. Prisen er i den høje ende med $399 om måneden – men måske er det det værd. De kører 14 dages trails, hvor du kan teste systemet af.  Se videoen af Banner Now her.

www.bannersnack.com
Bannersnack er et fint og simpelt værktøj, hvor du kan teste programmet med 10 banners gratis. De tilbyder også en Pro pakke til 18$ om måneden. Så har du ubegrænset adgang til mere end 100 templates og mulighed for at producere animerede og interaktive bannere – helt uden at kunne HTML eller CSS.

Sæt igang ...

Bannerdesign er en udfordrende opgave. I dag tilgår alle den digitale skærm både på mobilen og på computeren. Tilpasning til de mange platforme, kanaler, skærmtyper og størrelse gælder både i den tekniske del af bannerproduktionen, men også i den kreative del. Det handler om at lade sig inspirere, følge med på de digitale trends og samtidig skabe resultater. Jeg håber, at blogindlægget her har givet dig indblik i både trends og i de muligheder, som du har med bannerannoncering.

Klø på og få sat gang i din virksomheds næste kampagne. Ellers er du velkommen til at sætte os igang, vi hjælper med glæde. 
Du kan med fordel synkronisere din bannerkampagne med kampagner, som både kører på de sociale medier og i den trykte verden.

Se alle blogindlæg

Website © UptimeFjernsupport Åbn fjernsupport

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
popout_cookieTil popoutUptime13 dage
SL_CA/B TestningSmartlook2 år
Pk idTil Piwik statistikPiwik1 år
Pk refTil Piwik statistikPiwik

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere