Facebook
top-uptime

Tilbage til listen

17. december 2018 | af Thomas Hahn-Petersen

Havde vi ret i vores forudsigelser?

Læsetid: 8-10 minutter

I januar 2018 skrev vi et blogindlæg om særlige trends, som vi kunne formode at se på de sociale medier i løbet af året. Nu nærmer året sig sin slutning, og det er derfor på tide at evaluere; Havde vi ret i vores forudsigelser?

Dette indlæg kortlægger den nuværende status på vores forudsigelser, samt forsøger at give et bud på 2019s helt store trends – denne gang ikke kun med fokus på de sociale medier. Blogindlægget sigter efter at give dig en indsigt i året der er gået, samt et kig ind i marketing-krystalkuglen for 2019. Spændende, ikke?

Hvis du ikke har læst blogindlægget fra januar, kan du finde det her.

 

Snapchat

I januar nævnte vi, at 2018 meget vel kunne være året, hvor Snapchats annonceringsplatform endelig fik luft under vingerne. Målgruppen (unge i alderen 13-25 år) er stadig den samme, men Snapchat fik en massiv kritik, da de i starten af 2018 lancerede et større redesign, som mange brugere ikke mente var en ændring til det bedre. Snapchat mistede 3 millioner brugere på redesignet. Efterfølgende er Snapchat stagneret i deres brugerantal, selvom deres omsætning er steget markant som følge af deres nye Ad manager, hvor det er muligt for små og mellemstore virksomheder at annoncere på platformen. I gennemsnit tjener Snapchat 1,4 USD pr. bruger, hvor de i 2017 tjente lidt over 1 USD pr. bruger.

I Danmark har flere virksomheder taget platformen til sig i forbindelse med annoncering, men det er ikke gået så hurtigt som først antaget af os her hos Uptime. Hvis du har en virksomhed, der gerne vil gå benhårdt efter en målgruppe på under 30 år, kan Snapchat være en god og billig platform at brande sig selv på. Bemærk, at hele 71% af Snapchats brugere er under 34 år.

Vi tror på, at Snapchat vil vokse sig større rent økonomisk i 2019, hvorfor vi også vil se en stigning af danske virksomheder der bruger markedsføringskroner på platformen. Dette skyldes forbedringer i segmenteringen i Ad manager, store milliardindskud fra investorer og stigende klikpriser på konkurrerende sociale medier.

 

Facebook

Vi nævnte, at Facebook var i fuld gang med en række ændringer, der blandt andet ville gå ud over det organiske reach på din virksomhedsside. Dette må siges at have holdt stik, da Facebook i den grad har skruet ned for virksomheders eksponering på gratis opslag. Hensigten med dette var, at brugerne skulle se flere opslag fra deres venner og ikke fra virksomheder, samt tvinge virksomhederne til at bruge flere annoncekroner på platformen. Det må siges at have lykkedes, da Q3 i 2018 viste en omsætningsrekord for Facebook Inc. Det er ikke kun omsætningen, der er øget. Facebook nærmer sig hastigt 2,5 mia (!) aktive brugere – hvilket er et helt absurd tal; Flere end hver 3. i hele verden har en aktiv Facebook-profil. Facebook har været i stormvejr på aktiemarkedet og blandt mange brugere i 2018, da der har været større sikkerhedsbrud og datalæk, som har kostet virksomheden enorme summer og hak i troværdigheden. Det har dog stadig ikke forhindret det sociale medie i en helt imponerende vækst, som i øvrigt også gælder for søsterselskabet Instagram.

For at gå en smule mere i detaljen, forsøgte vi her hos Uptime at forudse, at chatbots ville blive en ny og stor trend i 2018. Automatiske svar og simpelt opsatte chatbots er blevet ganske almindeligt på enhver given virksomheds Facebook-side, men den avancerede opsætning af smarte, sjove og komplekse chatbots gennem værktøjer som eksempelvis Chatfuel, lader stadig vente på sig. Vi må erkende, at denne forudsigelse nok er en sandhed med modifikationer. Facebook kunne få et indlæg for sig selv med en mere detaljeret update på nye funktioner og de mest effektive annonceringsmuligheder. Det blogindlæg kommer i starten af 2019 på Uptime.dk.

 

LinkedIn

Eftersom Facebook havde tydelige planer om, at virksomheder skulle til at betale for at nå ud til deres målgruppe, forudså vi, at LinkedIn kunne vinde indpas på b2b-annoncering, eftersom Facebook naturligt ville blive en dyrere platform at annoncere på. 2018 har bestemt været året, hvor LinkedIn og Facebook har nærmet sig i forhold til annonceringsomkostninger, selvom LinkedIn stadig er den dyre dreng i klassen. LinkedIn har over nu over 600 millioner brugere, hvor ca. halvdelen (44%) er aktive på platformen månedligt. LinkedIn er for mange virksomheder et bedre sted at gå i dybden med produktet eller ydelsen, fordi der, overordnet set, er flere ligesindede på platformen. Det faglige dyrkes i høj grad, selvom der også kan snige sig en kattevideo eller to ind i dit news feed. Det hører dog til sjældenhederne. Faktisk er LinkedIn den førende platform for b2b-annoncører. Hele 92% af b2b-annoncører har LinkedIn inkluderet i deres marketing-mix (se billede).

Billedet viser, at Twitter er lige efter LinkedIn i b2b-regi. Dette gør sig dog ikke gældende i Danmark, hvor Twitter stadig ikke har vundet det store indpas hos gennemsnitsdanskeren. Det seneste tal omkring Twitter, er, at ca. 5% af danskerne benytter platformen.

 

Hva’ så nu?

Hos Uptime er vi fint tilfredse med udviklingen på de sociale medier i 2018. De fleste af de tendenser vi forsøgte at forudse har holdt stik. Vi har ikke ramt rigtigt med det hele, men det overordnede billede ser ud som vi havde forventet og håbet. Derfor tør vi godt forsøge os med en forudsigelse for 2019. Som nævnt i toppen af indlægget, vil vi ikke kun holde os til de sociale medier i denne omgang, men i stedet finde frem til de 3 største trends, som vi håber og tror på får sit indtog i løbet af det kommende år. Vi gider ikke nævne, at du stadig skal bruge video og retargeting i din markedsføring, men det skal du altså! Vi dykker ned i nogle nye ting i stedet. Disse 3 trends er alle emner, som du kommer til at høre mere om på vores blog som året skrider frem – stay tuned!

 

Voice Search

Flere på kontoret her hos Uptime har i år fået en Google Home/mini, Echo Dot eller Alexa. En såkaldt ”home assistant”, der lytter med på alt hvad der foregår i hjemmet. Stemmestyring er også i mange nye biler, på vores computere og telefoner. Det er ikke noget for de sølvpapirshat-bærende konspirationsteoretikere, selvom der er en knap til at slukke mikrofonen på de fleste af enhederne. Om internetgiganterne lagrer dine dybt private samtaler, vil vi ikke gøre os kloge på, men der vil med høj sandsynlighed ske en kraftig stigning i stemmestyrede søgninger i 2019.

 

 

Det bliver estimeret, at intet mindre end 50% af alle søgninger på internettet, vil være af den stemmestyrede slags, når vi rammer 2020. Vi står altså overfor et kæmpe skifte i vores måde at handle, spørge og bede om hjælp online. Du kan komme de fleste danske mindre virksomheder i forkøbet, hvis du tænker dette ind i din online markedsføring nu. Et godt eksempel er i dit SEO-arbejde. De fleste af os, der Googler noget i dag, skriver søgeord ind på telefonen eller computeren i stikordsform. Hvis vi leder efter en skobutik i Odense, skriver vi ”Skobutik Odense” i søgefeltet. Sådan vil man typisk ikke søge efter noget, når det er stemmestyret. Her vil man nærmere sige: ”Hey Google, hvor ligger den nærmeste skobutik i Odense?”. Stemmestyring giver altså anledning til langt flere ”long tail” søgefraser, hvor du skal være super skarp i din analyse, for at ramme din målgruppe. Det er vigtigt, at dit SEO-arbejde afspejler den generelle befolknings søgemønstre – ellers ender det med at være spildt arbejde.

 

Datadrevet, personaliseret indhold

Det kan godt være, at denne forudsigelse nærmer sig 2020 mere end 2019, men vi tror på denne trend som en afgørende brik i den nærmeste fremtids digitale markedsføring. Det kan snart ikke gå nogens næse forbi, at data er penge værd. Lige nu samles der data ind på livet løs, men brugen af det indsamlede data er i mange tilfælde stadig begrænset. Machine Learning, Big Data og AI skal gøre markedsføringen langt mere automatiseret og personaliseret, end den er i dag. Kort sagt, bliver vi virksomheder klogere på at bruge den data, vi allerede har, til at skabe mere salg i forretningen. Om der kommer en dominerende platform til at hjælpe os, er stadig for tidligt at forudse, men vi er overbeviste om, at dette er det helt store fællestræk for fremtidens markedsføring. Uptime består af både en udviklings- og en web-afdeling, så vi har teknologierne helt ind til kroppen – og vi er meget begejstrede for de muligheder, der ligger og lurer lige rundt om hjørnet.

 


 

Uptime ønsker vores læsere og kunder en god jul og et godt nytår. Om vi får ret i vores forudsigelser denne gang, må tiden vise :-) 

Se alle blogindlæg

Website © UptimeFjernsupport Åbn fjernsupport

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
popout_cookieTil popoutUptime13 dage
SL_CA/B TestningSmartlook2 år
Pk idTil Piwik statistikPiwik1 år
Pk refTil Piwik statistikPiwik

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere