Facebook
top-uptime

Tilbage til listen

11. juni 2019 | af Niels Ryding Olsson, Saxis.dk

Overdragelse af hjemmeside

Mange tænker ikke over praktikken i, at overdrage en hjemmeside til en ny ejer før de står i den konkrete situation. Derfor vil jeg gerne give dig denne guide, så du kan komme så smertefrit som muligt igennem overdragelsen af din hjemmesiden eller webshop.

Mit navn er Niels Olsson og jeg arbejder til daglig med køb og salg af virksomheder på Saxis.dk og primært de online baserede af slagsen.

Gennem de sidste mange år i denne branche har jeg været involveret i overdragelse af websites utallige gange. Her er mine råd.

Start med ejerskabet hos DK-hostmaster


Når du har underskrevet en købsaftale med den person der skal overtage din hjemmeside, vil vedkommende sikkert rigtig gerne have overdraget rettighederne til hjemmesiden hurtigst muligt. Dette er de skridt du skal følge for, at overdrage ejerskabet af dit domæne til en ny ejer.

Step 1:
Gå ind på https://selvbetjening.dk-hostmaster.dk

Step 2:
Start med at logge ind med dit Bruger-ID og adgangskode:

Step 3:
Vælg “Overdrag (omregistrer)” i menuen “Administrer” i listen over dine domænenavne til højre

 

Angiv bruger-id’et på den person eller virksomhed, domænet skal overdrages til.
Kender du bruger-id’et på den, der skal overtage domænet, vælg “Anmod kendt bruger” og indtast bruger-id’et.

Kender du ikke bruger-id’et, vælg “Anmod ikke-kendt bruger / ny bruger” og indtast en e-mailadresse. Klik på VIDERE.

 

Step 5:

Tjek om de indtastede oplysninger er korrekte og klik BEKRÆFT for at igangsætte overdragelsen.
Den nye registrant af domænenavnet vil nu modtage en anmodning pr. e-mail om at acceptere overdragelsen. Først når den nye registrant har accepteret, vil overdragelsen blive gennemført.

BEMÆRK! Hvis du kun er fuldmægtig på det domænenavn, der skal overdrages, vil der blive sendt en e-mail til den nuværende registrant med en anmodning om at godkende overdragelsen. Først når den nuværende registrant har godkendt, at domænenavnet overdrages, sendes der en e-mail til den fremtidige registrant, som også skal godkende overdragelsen, før den gennemføres.

BEMÆRK! Hvis du har omregistreret til dig selv, skal du selv acceptere overdragelsen, før den kan gennemføres.

 

Overdragelse af hosting aftale

Ofte vil den person du overdrager din hjemmeside eller webshop til, ikke have en hosting partner. Derfor vælger langt de fleste at overdrage deres eksisterende hostingaftale til den nye ejer.

Hvordan man gør dette afhænger lidt af hvem man man bruger som hostingudbyder.

Er man kunde hos de helt store hostingudbydere såsom Dandomain eller Unoeuro har de ofte en decideret funktion til det, på deres side hvor du enten kan oprette en ny konto til den nye ejer og overføre dine eksisterende aftaler til vedkommende, eller overføre din egen konto til den nye ejer.

På Unoeuro ser det sådan her ud:

 

Hos Uptime, ved jeg, at de har en procedure for overdragelse af hostingaftaler.

Det er faktisk meget simpelt, for den nye ejer af din hjemmeside eller webshop kan bare overtage din nuværende hostingaftale med Uptime. Det bliver ikke meget lettere.

Men hvad hvis du har overtaget et website eller webshop fra en anden som du nu gerne vil have flyttet fra en anden hosting udbyder, over til Uptime?

Det afhænger lidt af bl.a. domæne ejerskabet og cms systemet.

Den nemme version er, hvis vedkommende selv ejer domænet og har login til DK hostmaster og sitet eller shoppen er bygge i et open source cms system.

Herved kan Uptime tage en backup af det nuværende, sætte det op hos dem og derefter logge på DK hostmaster og rette DNS pegningen over mod Uptimes server.

Når Uptime flytter kunder over, bistår de selvfølgelig gerne denne opgave uden beregning.

Ejes domænet af 3. mand skal der anmodes hos DK hostmaster om en overflytning før Uptime kan lave en flytning. Indtil ejerskiftet er udført kan de ikke ændre på DNS indstillingerne for domænet.

Er websitet eller shoppen bygget i et lukket cms system får de desværre svært ved bare at flytte den én til én og det vil kræve at de bygge et site eller shop forfra.

Herefter kan de i mange tilfælde eksportere og importere data mellem det gamle og nye site.

Hvad med GDPR i forhold til overdragelse af databaser?


Når du sælger en webshop eller hjemmeside, vil der næsten altid være en eller anden form for database involveret.

Men efter de nye GDPR regler kan man ikke bare sådan overføre brugerdata fra én person til en anden.

Det første der er vigtigt er, at dine data procedurer overholder GDPR reglerne. Dette vil ofte være vigtigt for køberen i forbindelse med overdragelsen. Har du dine data hos en ekstern leverandør er der sikkert styr på den del allerede.

Dernæst, hvis du sælger databasen som et aktiv i en virksomhedshandel, skal du faktisk orientere brugerne om at deres data vil blive overført til den nye ejer.

Dette skal selvfølgelig gøres før selve overførslen sådan, at køberen har en garanti for at du har brugernes tilladelse til at overdrage deres data.

Så længe at brugerne har givet samtykke til, at du må overføre deres data til den nye ejer, er der ingen udfordringer i forhold til selve overdragelsen.

Tilladelse kan også gives ved at bede brugerne om at slette deres brugere, hvis de ikke ønsker at deres data skal overføres til den nye ejer og give dem en tidsfrist til at gøre dette. Alle der efter tidsfristen ikke har slettet deres bruger har accepteret, at deres data bliver flyttet.

Overførsel af design- og mediefiler


I forbindelse med udarbejdelsen af din webshop eller hjemmeside har du sikkert fået produceret en masse designfiler, logoer, farvekoder, skrifttyper, billeder m.v. som bruges når der skal laves nye tiltag på siden.

Disse er også vigtige, at få med for en eventuel køber og derfor er det vigtigt, at du samler det hele sammen i en mappe som du kan overføre til den nye ejer.

Her kan du med fordel bruge Google Drive eller Dropbox.

På den måde gør du det meget nemt og overskueligt for køberen, at overtage og arbejde videre med din online virksomhed.

Se alle blogindlæg

Website © UptimeFjernsupport Åbn fjernsupport

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
popout_cookieTil popoutUptime13 dage
SL_CA/B TestningSmartlook2 år
Pk idTil Piwik statistikPiwik1 år
Pk refTil Piwik statistikPiwik

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere