Facebook
top-uptime

Google Ads

Google Ads alle dig annoncere effektivt på alle Googles platforme med video, CTA, grafiske displayannoncer og budskaber i ren tekst.

Google AdWords har skiftet navn og logo, og hedder nu Google Ads. Men hvad er Google Ads egentlig og hvordan kan du med stor fordel bruge disse annonceringsformer? Få svar og indsigt, når vi her bringer dig gennem de mest relevante overskrifter, markedsføringsmuligheder og termer. 
 

Google Ads logo

Google Ads er en annonceform, der bliver vist på alle Googles platforme: Google, Adsense, Youtube og Gmail. Google benytter sig af PPC (Pay per click), hvor du betaler hver gang en interesseret bruger klikker på dine annoncer. PPC er en yderst effektiv måde at ramme din målgruppe meget præcist, da du gennem målretninger, demografi, geografi, søgeord eller placeringer vælger hvem, der ser dine annoncer, og endda også hvornår på døgnet, at dine annoncer er synlige.

Verden over bruger rigtig mange virksomheder Googles annonceringsværktøjer, netop fordi en stor del af virksomhedens samlede omsætning bliver skabt gennem de kanaler Google giver adgang til. Og det kan du også opnå, hvis du gør det rigtigt og bruger den fornødne tid på det – ligesom med al øvrig markedsføring.

PPC - bestem selv, hvor meget du betaler

Pay per click er en yderst populær måde at annoncere på. Her vælger du selv, hvor meget du betaler per besøgende til din hjemmeside via klik fra dine annonce. Det gør det også let for dig at følge din investering i Google Ads, hvis du vel at mærke har opsat konverteringssporing på dine vigtigste mål og steder på din hjemmeside.

PPC - Google Ads

Konverteringssporing og kundeadfærd

Hvad betyder konvertering egentligt? Konverteringer på en hjemmeside kan være mange ting og sporingen handler i bund og grund om at afdække dine besøgendes aktiviteter og adfærd på din hjemmeside.

For mange tæller en konvertering som et køb i en webshop, en henvendelse på mail og telefon, en tilmelding til nyhedsbrev, download af diverse pdf’er eller tilmelding til kurser og webinare. Er du i tvivl om, hvor på din hjemmeside, du skal placere dine konverteringstags, skal du blot tænke over, hvad der i sidste ende gør, at du tjener penge.

Derfra burde det være lige til at finde ud af, hvor og hvordan du skal bruge din konverteringssporing samt annoncekroner i Ads.

Når du har fundet frem til, hvilke parametre du gerne vil måle på, kan det være en god ide at sætte en værdi på én konvertering – det giver dig mulighed for nemmere at måle afkastet af dine Google Ads annoncer. At se hvilke kampagner, der skaber indtjening og hvilke, der koster dig penge.

Google Ads - Annoncering på Google

Over 90% af alle søgninger, der foretages på nettet, sker via Googles søgemaskine. Det er en enorm global markedsandel, der vidner om, at Google er den absolut foretrukne i forhold til alle øvrige søgemaskiner, der i dag er tilgængelige på nettet. Det betyder også, at chancen for at din målgruppe både findes og bruger Google, er så god, at Google i sig selv sikrer din synlighed og eksponering for de rigtige personer.

Du har sikkert hørt eller tænkt, at din målgruppe ikke finder dig på nettet, men snarere gennem bekendte, messer, kollegaer eller dine sælgere, som naturligvis gør et godt stykke arbejde. Og det kan også sagtens være personlige netværk og kold kanvas, der ligger til grund for de henvendelser, som du får i dag. Men det er klart værd at holde in mente, at der måske foretages 1000 søgninger på netop dit produkt eller din service hver måned. Mon ikke, at der så er en kunde eller to at hente?

ROI med Google Ads


Søgeordsvolume

Er det noget for dig? I de fleste tilfælde er svaret ja – medmindre du arbejder med en målgruppe, der SKAL gå én bestemt vej for at købe hos dig. Eller at du opererer på så smalt et nichemarked, at der måske kun foretages to relevante Googlesøgninger hver måned, der matcher dit produkt. I så fald er både din tid og dine penge meget bedre brugt andet steds. Dog er chancen for at opbygge en virksomhed inden for ovenstående parametre ikke stor i dag.

Inden du spenderer store summer på Google Ads, bør du tjekke søgevolumenerne på de søgeord, som du forestiller dig, at din målgruppe bruger for at finde dig. Her anbefaler vi flere fortrinlige værktøjer som ubbersuggest.io, searchvolume.io, keywordtool.io, diverse SEO værktøjer eller Googles Ads egen keywordplanner. De giver dig et godt overblik over antallet af søgninger, anvendte søgeord, søgeordskonkurrencen, samt pris pr søgeord i netop din branche. Ud fra den viden, er det langt nemmere for dig at træffe beslutning om, hvordan og hvor meget du skal bruge på Google Ads i din markedsføring.

 

Goolge Ads eller SEO?

SEO eller Google Ads?

Har du mulighed for at vælge både SEO og annoncering med Ads, så gør det. Men måske rækker dit budget ikke til begge, og så er det frem med den gode, gamle pros and cons-liste. SEO og PPC markedsførings på Google sættes tit op mod hinanden, da mange mennesker tænker begge metoder kun handler om Googles søgemaskine. Hvis det kun gjorde det, vil SEO vinde, da 70-80 % af alle søgninger hopper ned til de organiske resultater aka SEO resultaterne. Derfra skal din placering ligge i top 5 for at skabe synlig trafik til din hjemmeside. 

Det kræver et stort arbejde og det er ikke gratis. Langt fra. I 2017 og snart 2018 handler SEO ligeså meget om alt det, der sker udenfor din hjemmeside med links og linkbuilding, advertorials, gæsteblogs, webinars osv. Og det er de færreste, som kan få så mange gode kvalitetslinks ud af dette – uden at have betalt for det på den ene eller anden måde. Du kan komme langt med on page SEO, men du placerer dig ikke i toppen.

Google Ads virker som en auktion. Det vil sige, at du skal bruge et klikbudget for overhovedet at være med i spillet. Udover det, kan Google Ads hjælpe din markedsføring på mange andre måder end SEO kan. Gennem Ads får du også mulighed for at ramme din målgruppe på Youtube, Gmail og hjemmesider, der er tilmeldt AdSense. Her tæller blandt andet børsen.dk, hvilket er et interessant medie for mange at være synlig på.

Hvad er displaynetværk?

Displaynetværket (GDN) er Googles værktøj til at ramme din målgruppe med grafiske bannerannoncer. Annoncerne bliver vist på alle hjemmesider, som er tilmeldt Google AdSense. AdSense er et værktøj, som hjemmesideejere bruger for at tjene lidt ekstra penge. 

Hver gang en besøgende ser din annonce på en side, der er tilmeldt Adsense, får ejeren x-antal kroner. Det gør, at mange virksomheder vælger at lade deres hjemmeside være en del Google Adsense. Og netop derfor giver Google Displaynetværk (GDN) dig en masse fordele og en super god mulighed for stor spredning og eksponering af dine annoncer.

GDN giver dig mulighed for at opstille en målgruppe ved enten at bruge interesser, placeringer, topics, søgeord, geografi eller demografi. I Danmark er det endnu ikke muligt at måle efter husstandsindkomst, men det bliver forhåbentlig snart rullet ud.

Derefter handler det om at lave en fangende bannerannonce, der skaber trafik til din hjemmeside.

Billedet her viser et eksempel på, hvordan en bannerannonce kan sættes op for at fange kundens opmærksomhed.

Eksempel på Google Display annonce for Uptime
Eksempel på en grafisk displayannonce med budskab, logo og call-to-action – her for Uptimes kursus i Google Ads.


Hvad er søgenetværk?

Google Søgenetværk (GSN) er annoncer direkte på Google. Det er netop denne slags annoncer, som generelt giver de højeste konverteringsrater og klikrater. Og de koster derfor også mest at byde ind på. Det giver rigtig god mening, da du på GSN kæmper med alle andre annoncører om de fire topplaceringer, hvorimod du på GDN, Youtube eller Gmail kæmper om mange flere placeringer, hvilket gør, at CPC (cost per click) ikke er så høj igen.

Helt klar værd at bruge!

Hvis du ikke har en god organisk Google placering på dine vigtigste søgeord, er annoncer på Google Søgenetværk et perfekt værktøj, da du hurtigt kommer op blandt top 4. Det sker inden for 24 timer, og den slags hurtige resultater får du ikke mange andre steder. Det betyder også, at du indenfor 24 timer er med i konkurrencen om kunderne, hvilket markant øger chancen for, at de køber hos dig og ikke din konkurrent.

 

Google Shopping


Google Shopping

Google Shopping giver dig mulighed for at lægge dit varekatalog ud på Google, hvor det er synligt 24/7 for dine kunder. Og det er faktisk et temmeligt smart og anbefalelsesværdigt værktøj, som Google har udviklet her. Det giver webshops mulighed for både at blive eksponeret med en annonce på søgenetværket, på Google shopping og ikke mindst blandt de organiske søgeresultater. Dermed øger du din chance markant for at vinde kunden.

Som du kan se på billedet her, bliver dit produkt vist ved siden af andre lignende produkter med en synlig pris, som gør det let for kunden at vælge. Det betyder også, at hvis du er en af de dyre spillere på markedet, bør du overveje at fokusere din tid og investere dine penge i andre dele af Google Ads-paletten.

 

Annoncer på youtube


Annoncering på Youtube

Youtube er og bliver en kanal, som virksomheder ikke kan se bort fra. Især, når det handler om de yngre målgrupper. Youtube er verdens næststørste søgemaskine. Det betyder, at du har et kæmpe potentiale for på én gang at få dit produkt ud til rigtig mange mennesker indenfor din målgruppe. Og er det ikke det, vi alle gerne vil

Youtube har siden 2006 været ejet af Google. Det betyder, at vi igennem Google Ads også kan annoncere på Youtube med videoer og displayannoncer. Især videoannoncering kan have en rigtig stor værdi for din virksomhed, da du har mulighed for at segmentere meget præcist efter netop de, som du gerne vil have ser din video. Og til en rigtig billig pris samtidig! 

Den mest brugte annonceringsmetode ved Youtube-annoncering kaldes Trueview in-stream ads. In-stream ads er de videoer, som afspilles inden du ser den video, som du har klikket på. Ofte har du mulighed for at skippe videre efter 5 sekunder – det handler helt om, hvor lang din video er.

Trueview virker på den måde, at du betaler hver gang nogen ser 30 sekunder af din video (for kortere film betaler du når filmen er set færdig).

Lad os tage et eksempel:

Du har valgt at have en video med en varighed på 45 sekunder og selvfølgelig sikret, at du har CTA i de første 5 sekunder. Så selvom brugeren ikke ser din video færdig, har de i hvert fald modtaget budskabet. Og det koster dig ikke en krone for alle de, som skipper videoen. Det koster kun for de, som ser med i over 30 sekunder.

Hvorfor er Youtube-annoncering så smart?

Hvis du har sørget for, at dit budskab træder tydeligt frem i de første 5 sekunder af videoen, vil alle, der ser din annonce, blive gjort opmærksom på det – uden du skal bruge penge. Det kan godt være, at de endnu ikke er klar til at handle i forhold til dit budskab, men de bliver klart gjort opmærksom på det. Alle, der ser hele videoen færdig, er højst sandsynlig i et stadie, hvor de netop står og mangler dit produkt eller din ydelse. Og de vil derfor også kontakte eller købe inden for ganske kort tid efter at have set videoen. Så selvom det ikke er alle, der ser din video færdig, får du stadig eksponeret dig selv og dit budskab.

Hvad er remarketing?

Google har også sin pendant til retargeting, som du kender fra Facebook. Her hedder det blot remarketing, og fungerer på samme måde:

  • Du opstiller en målgruppe , som du gerne vil ramme. For eksempel personer, der har set et bestemt produkt.
  • Derefter kan du annoncere overfor præcist denne målgruppe med det produkt, som de har set, med en form for call to action, der sikrer, at de køber dit produkt.
  • Remarketing kan bruges på display-, søgenetværket og på Youtube.
  • Du kan opstille målgrupper både i Google Analytics og i Google Ads

Du får altså mulighed for at gå efter de besøgende, som ikke købte noget første gang, og dermed sikre, at de ikke glemmer dig, når de surfer rundt på nettet i den nærmeste tid efter.

Brug remarketing fornuftigt!

Vi ser rigtig tit, at mange blot installerer et remarketing tag på hjemmesiden og bruger denne målgruppe at annoncere overfor. Det betyder, at alle, der besøger din hjemmeside, vil blive eksponeret for det samme budskab – ligegyldigt hvad.

Lad os tage et eksempel:

Du har en webshop, der sælger elektronik – lige fra computere til cykelcomputere. Du har derfor rigtig mange forskellige personer inde på din webshop hver eneste dag. Hvis du vælger at bruge alle websitebesøg som remarketing-liste, betyder det, at Hr. Olsen, der leder efter et nyt lækkert smart tv, vil blive eksponeret for eksempelvis cykelcomputer de efterfølgende dage. Det har ingen særlig værdig for Hr. Olsen og derfor heller ikke for din forretning.

Opsæt de rigtige målgrupper

Brug den tid, som det tager at opsætte de rette målgrupper. Så ved du, at du annoncerer med de rigtige produkter over for de rigtige kunder. Og det vil altid sikre, at du får meget mere ud af hver eneste brugt annoncekrone. 

Heldigvis har Google valgt at hjælpe os, når det handler om netop webshops. Ellers bliver det en langsommelig affære at opsætte en remarketing-liste for hvert eneste produkt. Dynamisk remarketing fungerer langt hen ad vejen som dynamiske søgeannoncer. Du giver en række informationer, og ud fra disse finder Ads selv ud af, hvilke kunder, der skal modtage hvilke annoncer.

Skab store resultater med remarketing

Remarketing annoncer har altid været et af de steder, hvor du kan generere en rigtig god ROI, fordi du kan følge kunden gennem hele købsprocessen. Tidligere var det kun muligt at benytte remarketing på displaynetværket, men siden 2013 er det også muligt på søgenetværket. Dog var det ikke særlig brugt i starten, men siden 2015-2016 er det blevet enormt populært at bruge i Danmark.

Remarketing på søgenetværket, eller RLSA, som det kaldes, kan helt ændre jeres måde at bruge søgenetværket på. RLSA giver to helt unikke muligheder for at sikre, at det rette budskab sendes ud til den rette målgruppe:

  • Du kan lave budjusteringer alt efter, om en kunde har besøgt din hjemmeside og her faldt ind under din remarketingliste.
  • Du kan opsætte annoncer, som kun vises over for de kunder, der har besøgt din side en enkelt gang. Her kan du ændre og forny dit budskab, så det endnu engang fanger kundernes interesse.

Det kræver dog, at du har en remarketing-liste på 1000 personer inden du kan benytte dig af denne form for remarketing.

 

Ønsker du tilbud eller en snak?

Vi ringer dig gerne op, hvis du vil vide mere om vores ydelser og produkter.

Ja tak,  jeg vil gerne kontaktes 

 

Website © UptimeFjernsupport Åbn fjernsupport

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år
Pk sesTil Piwik statistikPiwikSession
popout_cookieTil popoutUptime13 dage
Pk idTil Piwik statistikPiwik1 år
Pk refTil Piwik statistikPiwik

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere