Facebook
top-uptime

SEO - optimering til søgemaskiner

Jo højere desto bedre – med en god placering på Google får du langt flere kunder i butikken

SEO er en forkortelse for search engine optimization, eller på dansk søgeordsoptimering, og har alle dage været en af de vigtigste grundstammer i digital markedsføring. Hvert sekund bliver der søgt 40.000 gange hele verden over. Og alene det tal burde være nok til at vise, hvor stor en værdi Google har. Jo højere din hjemmeside er placeret, desto større del af kagen får du. Det er jo bare at komme i gang, ikk?

Navnene er mange og du er stensikkert stødt på termer som søgemaskineoptimering, søgeordsoptimering, SEO, synlighed på nettet, hjemmesideoptimering. Bare rolig – de dækker alle over ét og samme: Når du arbejder med SEO, optimerer du din hjemmeside til en høj placering i den organiske del af Google. Altså blandt de søgeresultater, som du finder under de øverste annoncer. 

Der findes selvfølgelig andre søgemaskiner, som Bing, DuckDuckgo, Yandex og Baidu men Google er suverænt førende på verdensplan og derfor også vores primære fokus i arbejdet med SEO.  Vi har kompetencerne til at hjælpe dig med at opnå dine mål, hvad enten det er lokalt, nationalt eller internationalt.  
Vi har mange års erfaring inden for søgemaskineoptimering, og vores SEO-konsulenter og har hjulpet mange virksomheder med søgeoptimering, søgeordsanalyse, kortlægning af kommunikationsbehov og strategi i den digitale markedsføring. Alt sammen vigtige elemente i en moderne SEO strategi

Hvorfor SEO?

Det er ikke nok at have et godt og gennemarbejdet website design, hvis du mangler synlighed på nettet. Design og indhold er måske helt i top, men hvis ingen finder din hjemmeside, er det spildte kræfter.

Der er fortsat stigende fokus på Google som en indtjeningskilde og dermed søgemaskineoptimering – både fra dine konkurrenters side og dine kunder. Stort set alle benytter Google til at finde varer og serviceydelser på nettet. Vi hjælper dig med, at det er dig, og ikke dine konkurrenter, der bliver fundet. Det sikrer både din omsætning og din markedsandel. 

Googles algoritmer – ven eller fjende?

Googles erklærede mål er, at deres brugere får den bedste oplevelse hver gang de benytter sig af søgemaskinen. Derfor har Google i rigtig mange år brugt og udviklet deres søgealgoritmer. Præcist hvordan de er skruet sammen, er en stor og velbevaret hemmelighed. Men de sikrer, at du får de mest relevante sider op først, når du eksempelvis søger efter 'reklamebureau' eller 'online markedsføring’.

Google har de seneste år haft skarpt fokus på selve indholdet på alle indekserede hjemmesider. Du har sikkert hørt mantraet: Content is King! Jo mere informativt, dit indhold er, jo gladere er Google. Det betyder så også, at når du gør Google glad og begejstret, får du en høj placering. I bliver venner og venskaber skal som bekendt plejes.

Synlighed på Google

Du vil selvfølgelig gerne være synlig og velplaceret – både på Google og på nettet, så dine nuværende, potentielle og evt. også tabte kunder kan finde dig. Nemt og hurtigt. Derfor skal du arbejde seriøst med din hjemmesides SEO.

Det svarer til at stå på en rulletrappe, som kører ned. Hvis du ikke er i konstant bevægelse og arbejder dig op, mister du efterhånden dit venskab med Google. Du kører stille og roligt med ned og ender i usynlighed og glemsel. Det lyder en smule dramatisk, men er ikke desto mindre sandt.

Din hjemmeside skal have en god placering på Google – og helst være mere synlig end dine konkurrenters. Det er derfor vigtigt, at du og vi har fuld fokus på din digitale markedsføring. Når vi arbejder med SEO, er det essentielt for os at søgeordsoptimere teksterne på hjemmesiden og at din hjemmesides teknologier følger Googles standarder.
For at en søgemaskineoptimering skal fungere korrekt, skal blandt andet titel, beskrivelser og webtekster indeholde de rigtige søgeord og søgesætninger. Det er disse, som du vil findes på og dem, som dine kunder søger efter.  Men andre forhold gør sig også gældende for at opnå og bevare en god placering på Google.

De vigtigste faktorer, når du arbejder med SEO

Over 200 forskellige faktorer spiller ind, når Google bestemmer hvilke hjemmesider, der skal placeres højest blandt de organiske søgeresultater. Og det kan tage lang tid at få styr på dem alle. Men nogle faktorer spiller en langt større rolle end andre. 

1. Kvalitetsindhold

  • Lav dit indhold så informativt som muligt.
  • Det skal skabe værdi for læseren.
  • Dårligt indhold giver en dårlig placering.

2. Søgeord

  • Sørg for at have dit rigtige søgeord og søgetermer i dit indhold.
  • Dine søgeord må ikke fylde mere end 3-5% af sidens indhold.
  • Fokuser på et søgeord pr. side.

3. Hjemmesidens opbygning

  • Sørg for, at din hjemmeside er nem at finde rundt på.
  • Sørg for, at Google bots kan crawle din hjemmeside.
  • Vis din hjemmeside på samme måde for bots som mennesker

4. SSL Certifikat

5. Responsive

  • Din hjemmeside skal være responsive og mobilvenlig.

6. Sidens hastighed

  • Din hjemmeside skal være optimeret og loade hurtigt ind. Her hjælper det at tænke i datamængde og blandt andet undgå at uploade billeder i original størrelse.

7. Linkbuilding

  • Få de rigtige links til din side.
  • Tænk kvalitet fremfor kvantitet.

8. Sociale Medier

  • Få likes og delinger. Det skaber synlighed og trafik til din hjemmeside.

Hvis du fokuserer på alle ovenstående faktorer, så kan du nå rigtig langt med din SEO.

Start med On-page SEO

On-page SEO handler om alt det, der sker på selve siden under en søgeordsoptimering. Er dit indhold informativt og unikt, har du duplikeret indhold, bruger du H-tags og Alt-tags ordentligt, har du styr på struktureret data. Det er blot nogle af de områder som du bør sørge for spiller fra starten af. En god SEO strategi tager altid udgangspunkt i on-page seo.

Lige nu sidder du måske og huske du har hørt nogen sige linkbuilding skulle være den største faktor inden for SEO, så hvorfor skulle du bruge din tid på on-page SEO, hvis du meget hurtigere kan få resultater med linkbuilding?
Det er som sådan heller ikke forkert. Linkbuilding spiller en stor rolle i Googles måde at se din hjemmeside på, men hvis du ikke har en god og informativ hjemmeside, hvorfor skulle folk så linke til den som relevant? Start derfor med On-page SEO.

Linkbuilding – når andre linker til dig

Som sagt spiller linkbuilding en stor rolle, når det drejer sig om at sikre din placering på Google. Hvis du sørger for, at mange andre gode hjemmesider linker til dit indhold, vil du få en høj placering på Google. På den måde sikrer du, at dine kunder finder din hjemmeside før de finder dine konkurrenters.

Hvordan gavner Linkbuilding min SEO?

For at finde ud af hvilke sider der skal rangere højest på Google, bruger Googles algoritmer forskellige faktorer til at se hvor høj en troværdighed de har til din hjemmeside. En af de største faktorer her er hvor mange andre sider der linker over til dit indhold, som kilde. Jo flere der linker over til dit indhold og fortæller Google de har tillid til dit indhold jo højere troværdighed tildeler Google din hjemmeside og de giver dig en højere placering.
Når du leder efter hjemmesider, der kan hjælpe din Google placering godt på vej, kan det være lidt svært at vælge, hvilke sider du får mest ud af. Der har Moz f.eks. udviklet et tal de kalder Page Authority eller Domain Authority, som gør ind og giver en indikation af hvor meget linkbuilding juice eller link juice du vil kunne få ud af en hjemmeside.

Der findes mange forskellige værktøjer, som du med fordel kan benytte. Blandt andet moz eller ahref, som i skrivende stund er nogle af de bedste på markedet. Og de giver dig al den information, du skal bruge for at finde de rigtige links.
Igen er der rigtig mange faktorer, som er værd at kigge på, men den vigtigste er som sagt hjemmesidens troværdighed i Googles øjne. Jo højere domain authority, desto bedre er linket for dig.

Voice – det nye sort?

Du har måske hørt om spørgebaseret SEO? Tilbage i 2015 blev det rigtig populært verden over, især i USA, at benytte sig af voice searches gennem Siri, Google og Amazons Ehco. Men da skrift- og talesprog aldrig har været ens, har det betydet et stort skift i, hvordan man udtænker SEO-strategier derovre på den anden side af Atlanten, 
Hvor du førhen skulle optimere i forhold til korte præcise sætninger på omkring 1-3 ord, er det nu uhyre vigtigt at optimere i forhold til talesprog på omkring 3-10 ord for at ramme de gode placeringer. I 2016 var Android ude med en statistik, der viste, at 1 ud af 5 mobilsøgninger blev generet gennem voice. Og at dette tal vokser. Det stemmer også godt overens med, at vi stadig ser en stigning i mobilsøgninger, og at vores mobiler efterhånden er som små computere, hvor vi stort set kan klare alt.

Mange har spået, at voice search blev det helt store i 2017, men i Danmark er det i praksis ikke slået helt igennem endnu. Det virker ikke godt nok på dansk til at vi vil benytte os af voice search endnu. 
Betyder det så, at jeg helt skal undlade voice i min SEO-optimering?
NEJ! Mange virksomheder har fået øjnene op for denne del i SEO-indsatsen, og begynder stille og roligt at optimere imod voice search for at være forberedt til, når forbrugerne engang er klar til at bruge det. Derfor har du netop nu mulighed for at være på forkant og klar når voice search kommer til Danmark.

Lokale søgninger – fang dit lokalmiljø

50 % af alle søgninger bliver i dag foretaget på tablets eller mobil. 82% af alle mobilbrugere søger efter en lokal virksomhed, og 50 % heraf vil besøge virksomheden inden for de næste 24 timer. Lokale søgninger har fået en kæmpe tilgang de sidste par år og er et uhyre vigtigt område at fokusere SEO på.
Google My Business giver dig her mulighed for at komme højt til vejrs på både organisk søgning og på det lille kort, der kommer frem når nogen søger på eksempelvis 'reklamebureau Svendborg'. Det er vigtigt, at du sørger for at optimere både din hjemmesides indhold efter lokale søgninger, men også opdaterer din Google profil for at få en høj placering her. Læs mere om lokale søgninger og dine muligheder med Google My Business.

AdWords og søgemaskinemarketing

Vi hjælper og rådgiver dig også gerne med din betalte markedsføring via Google AdWords. Her kan du annoncere og køre effektive reklamekampagner på alle Google platforme: Google Søgenetværk, Google Displaynetværk, Google Shopping, Youtube og Gmail. Læs mere om Google Ads her.

 

 

Kunden fortæller...

Jeg har kendt Lasse Skriver Møller lige siden starten af nullerne, hvor han grundlagde Uptime – og kender ham for hans ærlighed og dygtighed. Så da jeg skulle vælge en IT-partner til at udvikle min nye hjemmeside, var jeg overhovedet ikke i tvivl om, hvor jeg skulle gå hen.

Jeg har, for rimelige penge, fået en rigtig fin og velfungerende hjemmeside, som pga. SEO-optimering meget hurtigt røg op under de betalte annoncer, hvor den fortsat ligger. Man kan altid ringe til Uptime og få hjælp, hvis noget driller og får altid hurtigt svar tilbage.

Jeg blev inviteret ind til et meget behageligt møde, hvor jeg ud fra mit behov, fik en fantastisk vejledning og undervisning i at bruge siden optimalt. På ganske kort tid kom siden i luften og jeg er meget tilfreds med den!

Nu har Lasse valgt at gå andre veje, men de mennesker, der har arbejdet sammen med ham i mange år og som kører Uptime videre, har samme behagelige og ærlige tilgang til tingene, så jeg kan på det varmeste anbefale Uptime, hvis du står og har brug for en IT-partner.

Mange hilsner Lisbet Mailand | Hypnoserummet.dk

Ønsker du tilbud eller en snak?

Vi ringer dig gerne op, hvis du vil vide mere om vores ydelser og produkter.

Ja tak,  jeg vil gerne kontaktes 

 

Website © UptimeFjernsupport Åbn fjernsupport

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år
Pk idTil Piwik statistikPiwik1 år
popout_cookieTil popoutUptime13 dage
Pk sesTil Piwik statistikPiwikSession
Pk refTil Piwik statistikPiwik

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere