Case | Datavejen BIG DATA

Danskernes liv serveret i snorlige datasæt

Baggrund

Datavejen er dit værktøj til viden og vækst. Uptime står bag udvikling af software til Datavejen, der revolutionerer brugen af kommunernes BIG DATA og gør oplysningerne tilgængelige for alle interesserede i hele Danmark.

Projektet bliver oprindeligt søsat i samspil med Svendborg Kommune og GeoFyn, der kontakter Uptime for at høre nærmere om de tekniske muligheder.

Det meget ambitiøse mål er at få så mange af landets kommuner med på denne open source løsning som overhovedet muligt. Kerteminde Kommune har senest tilføjet datasæt til platformen, og vi er løbende i dialog med mange af landets andre kommuner.

Besøg datavejen.nu

Projektet

Hvad er datavejen?

Datavejen bruger kommunernes enorme ressourcer af data, selvfølgelig ikke de personfølsomme, til at give brugeren indblik i specifikke geografiske områder. Vil du vide, hvor mange, der bruger et oliefyr på Sydfyn, kan du se det på Datavejen. Vil du vide, hvor mange børnefamilier med 2 børn under 5 år, der findes på Sydfyn, kan du se det på Datavejen. Du får tilmed at vide i hvilket specifikt område, der bor flest børnefamilier med 2 børn under 5 år. Jo flere kommuner, der tilføjer datasæt, jo mere omfangsrigt vil datavejen.nu blive.

Kombinér dine datasæt

En af de spændende funktioner på Datavejen er, at du kan kombinere datasæt, så du får indsigt i lige præcis de data, der vedrører dig eller din forretning. Kombinationerne er uendelige – du kan skræddersy så mange datasæt, som du har brug for eller har lyst til. Helt gratis.

Hvad kan du bruge datavejen til?

Den data, som du finder på Datavejen, kan bruges til analyser, markedsføring eller til en større forståelse for dit forretningsområde og af potentielle kunder. De fleste, der arbejder med markedsføring i dag, ved hvor vigtigt det er at ramme den rigtige målgruppe. Med datavejen behøver du ikke gætte. Du får værdifuld data om dine eksisterende og kommende kunder forærende, som du med stor fordel kan bruge i din markedsføring via sociale medier, aviser, Google, e-mail marketing, tryk, radio eller noget helt syvende.

Konstant i udvikling

Datavejen bliver kontinuerligt videreudviklet. Vi værdsætter al den feed back, som vi kan få. Det vigtigste ved platformen er, at den er let forståelig og brugervenlig. Som nævnt, bliver der løbende tilføjet datasæt fra nye kommuner, så vi forhåbentlig ender med at dække hele Danmark.

Skal din kommune være den næste?

Du er velkommen til at tage fat i os, hvis du er interesseret i data fra netop din kommune. Du kan kontakte os på post@uptime.dk eller på +45 63 60 20 00.

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes