”Bæredygtigt mad lavet med de gode sydfynske råvarer og lavet fra bunden med kærlighed og en masse personlighed,” er omdrejningspunktet for designet af Øhavskøkkenet website. Et enkelt og stilrent design, hvor alt overflødigt er skåret fra – og lade maden tale for sig selv.
Æstetikken og håndværket i billederne danner budskabet i webdesignet. Det understøtter netop Øhavskøkkenets måde at tænke sydfynske råvarer ind i sin gastronomi.
Resultatet er blevet et nyt website og webshop, der ifølge Thomas Skovsmose-Falck afspejler, hvem Øhavskøkkenet er, så hans kunder kan få et billede af, hvilken gastronomisk oplevelse, de kan glæde sig til. Resultatet er kommet som følge af et tæt samarbejde med Thomas, der havde klare ønsker til, hvordan hans website skulle afspejle deres visuelle identitet.