Facebook
top-uptime

DTU

DTU

DTU – Danmarks Tekniske Universitet

Uptime er underleverandør af software til DTUs udvikling- og forskningsprojekter. Vi er frontløbere for udvikling af DTUs nye dataindsamlingsplatform: DTU Open Data Hub (ODH). Projektet omhandler i korte træk udvikling og implementering af en skalerbar data-warehouse platform for DTU med henblik på central opsamling og distribution af data i forskningsprojekter.

Formålet er, at DTUs forskere som udgangspunkt nemt kan opsamle data. Private og virksomheder vil også få adgang til både at gemme og indhente data, som herefter giver muligheden for at dele time series og eventdata på tværs af brugerne. Det vil bl.a. lette fremtidige forskningsprojekter, da man får muligheden for at indhente og analysere data på tværs af projekterne. Det bl.a. her, at Energy Lab Nordhavn kommer ind i billedet. 

Visualisering / EnergyLab Nordhavn

EnergyLab Nordhavn

DTU skriver: 'Med en stor bevilling fra EUDP bliver Københavns Nordhavn vært for et storbylaboratorium, som skal demonstrere fremtidens energiløsninger inden for el, varme og transport. Se kilde. Uptime udvikler system og software til visualisering af energiflow og forbrug i Nordhavnens bolig- og bebyggelsesområde – både samlet og individuelt. 

Projektets overordnede formål er at udvikle intelligente energiløsninger – herunder fleksibilitet og optimering overfor energimarkedet og energikilder, samt lagring af energi og koordinering af drift. 

DTU samarbejder med Københavns Kommune, HOFOR, DONG Energy, By og Havn, ABB, Balslev, CleanCharge, METRO THERM, Glen Dimplex og PowerLab-faciliteterne om projektet. Uptime har været tilknyttet siden 2014 og fortsætter.  

EV-logger til elbiler / GAP

Uptime deltager i et udviklingsprojekt omkring loggere til elbiler for DTU. Uptime har udviklet den centrale administrations- og dataopsamlingsplatform, hvortil loggerne kommunikerer. Formålet med loggerne er at indsamle vigtige brugsdata til måling og analyse af elbilernes overordnede effekt og holdbarhed. 

Desuden bruges loggeren til at analysere energi-udnyttelsesgrad og kortlægning af kørselsmønstre mhp. kørselsoptimering. Dette versus biler, der kører på konventionelt brændstof.

De indsamlede data giver bl.a. overblik over, hvilken kørselsadfærd, der er mest energivenlig, og som bedst kan betale sig, samt hvor længe batteriet lever i forhold til fabrikantens løfte.

Alt dette er yderst interessante data for eksempelvis kommunernes hjemmepleje, der får mulighed for at omlægge ruter med miljøhensyn og økonomiske besparelser for øje, hvis de vælger el-bilen til. DTU samarbejder med Energistyrelsen og Københavns Kommune om projektet. Uptime har været tilknyttet siden 2015 og fortsætter. 

Ønsker du tilbud eller en snak?

Vi ringer dig gerne op, hvis du vil vide mere om vores ydelser og produkter.

Ja tak,  jeg vil gerne kontaktes 

 

Website © UptimeFjernsupport Åbn fjernsupport