Case | Grafisk identitet fra A-Z
Fynsk håndværk med et strejf af New York
Kunden
Fynbo Montage kan lave skæve ting så snorlige, at de sidder lige i skabet. Brian, der er bygningssnedker og indehaver, kom til os med et ønske om at skabe en enkel og lækker visuel identitet og et site med en ditto brugerflade.
Fynbo Montage bor på Sydfyn og har speciale indenfor monteringsopgaver – herunder udskiftning af køkken, montering af nye bademiljøer, opsætning af garderobe og udskiftning af vinduer og døre hos private.

Målsætning
Responsive, urbant og et hurtigt overblik over services
Fynbo Montage favner bredt som tømrer- og snedkerfirma og er rustet til enhver opgave. Målet med løsningen er derfor at skabe en grafisk identitet med et logo, som fjerner enhver tvivl om virksomhedens bredde og spidskompetencer.
Brian vil desuden differentiere sig med en grafisk stil, der i højere grad udtrykker metropol og urban storbystemning fremfor lunken termokaffe og Dagmartærte – også selvom sikkerhedsstøvlen fortsat er solidt plantet i den fede sydfynske muld.
Løsningen
Tryksager, logodesign og website
Vi hjælper Fynbo Montage med en bred vifte af grafiske produkter og digitale løsninger:
- Visuel identitet
- Logodesign
- Visitkort
- Folie til bildekoration
- Webdesign
- Tekstforfatning
- SEO
- Grafisk design til SoMe
- Mailsignatur
- Hosting og mailløsning
